På slump!

Dampet og bagt blomkålshoved

Mød blomkålsgratinens sofistikerede fætter! Denne ret fungerer skidegodt, fordi blomkålen bliver smørblød inden i, og sprød og fuld af smag, du normalt ikke forbinder med blomkål. Beregn et halvt blomkål per person.

Bagt blomkålshoved

Selvom denne måske virker lidt omstændig, så er den det ikke. Den er ufatteligt nem at gå til.

Stykke af bagt blomkål
En masterclass i maillard reaction

Ingredienser

1. Under kniven

Skyl blomkålen, pluk de alleryderste blade af og skær stokken til, så blomkålshovedet står stabilt på skærebrættet.

2. Ned i gryden

Damp eller kog blomkålshovedet i hidsigt saltet vand. Vær opmærksom på ikke at koge det helt i smadder, men det skal være godt mørt! Fisk det forsigtigt op efter 10-15 minutter.

3. Ind i ovnen

Lad blomkålshovedet dampe af et øjeblik og hæld godt med olivenolie ud over, gnid og afslut med salt. Giv blomkålen 240-250 grader i ovnen i en halv time. Ovnen skal være varm! Det kan ose en del, når den begynder at branke lidt, så fuld skrald på emhætten.